I fodboldverdenen kalder man det mandskabspleje, og på en folkeskole hedder det personalepleje. Det er det samme og handler om, at ledere skaber et miljø, som får medarbejderne til at præstere bedst muligt. Det kan praktiseres på forskellige måder, men udgangspunktet må være, at trænerne og skolelederne kender sin stab, ved så nogenlunde hvad den laver og hvordan og selvfølgelig ser den i aktion jævnligt.
For fodboldtrænere er det nemt at følge og observere sine spillere på træningsbanen. Deres udgangspunkt for at lave god mandskabspleje er til stede. Nogenlunde samme potentiale er der på danske folkeskoler. På en almindelig skole er der som regel fire potentielle ledere under 100 meter fra klasselokalerne.
De kommer bare ikke!
Jeg har været skolelærer i 14 år på fire forskellige skoler. Jeg har undervist cirka 15.000 lektioner eller knap 700.000 minutter, og ikke i et eneste af disse er jeg blevet overværet af en leder. En situation, jeg tror, der gælder for langt de fleste lærere.
Det er lidt absurd, når man tænker over det, for skoleledere er ansatte til at lede skolelærere, som er ansatte til at udføre kerneopgaven, at undervise eleverne. Men hvis lederne ikke ved, hvordan lærerne udfører kerneopgaven, så er det lidt op ad bakke med ledelsesopgaven.
Især på to væsentlige områder er der meget at hente:
1. Ledere kunne observere undervisning og være sparringspartnere. Stille udfordrende spørgsmål og derved være med til at skabe en endnu bedre undervisning. I nogle tilfælde kan de hjælpe med at holde læreren skarp. Generelt ville det være positivt om skoleledere i højere grad indgik i udviklingen af skolens kerneopgave på et praktisk plan. Langt de fleste har en baggrund som lærer, så de ved, hvad det handler om.
2. Hvis ledere får deres naturlige gang i klasselokalerne, ville de også i større udstrækning kunne give oprigtig anerkendelse og opmærksomhed for det gode faglige arbejde, der bliver leveret. Noget jeg tror, ville falde på et tørt sted.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at ledere på en skole har mange arbejdsopgaver, og det kan være svært at få tid til det hele. Det må handle meget om, hvordan man organiserer sig, og hvad der er fokus på. Det kan bare undre mig, at skoleledelser i den grad undlader at have fokus på så central en ting som lærernes undervisning – for hvad er vigtigere på en skole?