Video og tekst: Martin Østersø
Center 10, Aarhus High School starter torsdagenes morgenmøder lidt utraditionel – men det virker.
Hver torsdag morgen 8.30-9.30 er der obligatorisk møde for hele personalegruppen på Center 10. Mødet bliver brugt til at koordinere, diskutere, informere og aftale så både sekretærer, lærere, pædagoger, teknisk servicepersonale, ledere og køkkenpersonale alle sammen ved, hvad der foregår på skolen og hvorfor.
I dag var det fjerde gang i træk, at de første 7 minutter af morgenmødet startede med sang og rytmeøvelser. En ny tradition som med det samme har skabt glæde i personalegruppen, hvilket betyder, at alle sidder side om side og klapper i hænderne, banker plastikkrus i bordene og synger af fuld hals.
Sidste torsdag var det Michael Jacksons Man in the mirror, som der blev sunget og klappet til, og før det blev en af U2´s klassikere taget under kærlig behandling i Center 10´s personalrum.
Bag de musikalske indslag står Center 10´s nyansatte musiklærer, Henrik Stasiak, som lover at holde fast i den nye tradition.
Se videoen og bedøm selv om det er noget personalegruppen på Center 10 sætter pris på.