Foto: Khaki/Stockvault.net

320 millioner til studiemiljøet på landets erhvervsuddannelser har ikke mindsket frafaldet. Ekspert Birte Kaiser kalder det penge ud af vinduet. 

af Martin Østersø, Britt Louise Hansen og Pia Mazor

Tallene taler deres tydelige sprog. Erhvervsuddannelserne har svært ved at fastholde de unge. En tredjedel af de unge, som påbegynder en håndværksuddannelse gennemfører ikke. Det giver ikke kun problemer for den unge, det er også dyrt for samfundet, og vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.

I 2007 bevilgede Undervisningsministeriet 320 millioner til erhvervsuddannelserne. Formålet var klart, studiemiljøet skulle forbedres og frafaldet af elever bekæmpes. Her har mentorordningen fået en fremtrædende rolle. I dag er der dog delte meninger om, hvorvidt det har været en god investering. Lektor Birte Kaiser fra University College Syddanmark mener, at der er tale om en lappeløsning, og at studiemiljø og mentorordninger ikke kan løse frafaldsproblemet.

Flere skal have uddannelse

Den såkaldte 95-procent-målsætning blev vedtaget i 2006 og går ud på, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. På erhvervsskolerne er det mere end hver tredje studerende, der dropper ud i utide. På gymnasierne er det mindre end hver tiende, der ikke fuldfører uddannelsen. Det har derfor givet mening, at erhvervsuddannelserne fik ekstra midler til forbedring af studiemiljøet. Mentorordningen er siden august 2007 lovpligtig, hvilket skal forstås på den måde, at erhvervsskolerne er forpligtet til at tilbyde den unge en mentor, hvis behovet er der.

Ministerens mentorordning

Undervisningsministeriet med Bertel Haarder i spidsen besluttede i 2007 at give 320 millioner kroner til studiemiljø på erhvervsskolerne. Formålet var at nedbringe frafaldet. Den enkelte studerende, som løb ind i problemer, skulle have mulighed for individuel vejledning. Bertel Haarder udtalte i februar 2008 til Net-redaktionen på 3F om mentorordningen:

»Den tætte kontakt mellem mentor og den unge er afgørende for, at den unge gennemfører sin uddannelse. Mentoren hjælper på både det faglige, sociale og personlige plan. Resultaterne er, at de unge får øget motivation til at studere og afklaring i forhold til uddannelse, der kan hjælpe dem videre ud i livet.«

Beslutningen møder modstand

Bertel Haarder har opbakning til idéen om et studiemiljø, hvor den enkelte studerende har mulighed for at tilknyttes en mentor. Uddannelses- og erhvervsvejleder, Grete Nielsen fra Syddansk Erhvervsskole siger: »Mentorordningen fungerer rigtig godt, og der er ingen tvivl om, at vi hindrer frafald. Vi mentorer her på skolen taler med de unge om deres personlige og sociale problemstillinger.«

Det er svært at forudsige, om regeringens investering i studiemiljøet vil have en gavnlig effekt på frafaldet i de kommende år. Som det ser ud lige nu, har det ikke haft indflydelse på frafaldsprocenten, tværtimod.

I 2007 blev de 320 millioner fordelt til alle erhvervsskoler. Baggrunden var erfaringer fra forsøgsskoler, som havde nedbragt frafaldet, året efter de var begyndt med mentorordninger. Aarhus Tech var én af dem. Det viser sig, at der ikke findes uvildige undersøgelser eller rapporter, som kan understøtte, at mentorordninger virker på frafald eller skaber et studiemiljø, som fastholder unge i uddannelse. Birte Kaiser, cand.pæd. og lektor på University College Syddanmark har en forklaring på, hvorfor regeringens plan for bedre studiemiljø ikke har betydet mindre frafald. »Jeg synes, det var forfærdeligt af Bertel Haarder at sætte mentorordninger i gang som noget, der skulle løse frafaldsproblemet. Det der med ikke at indrømme, hvilket problem erhvervsuddannelserne har og så lave en lappeløsning, som lyder fin. Det skal være meget mere fundamentale løsninger, som skal vende udviklingen.«

Tvivl om resultaterne

Uenigheden mellem mange mentorer på erhvervsskolerne og Birte Kaiser er stor. Ifølge vejleder Grete Nielsen fra Syddansk Erhvervsskole er der blandt mentorer og vejledere opbakning til Bertel Haarders studiemiljø-politik. Mentorerne som dagligt arbejder med de unge, er ikke i tvivl om nytteværdien. Birte Kaiser genkender Grete Nielsens og andres begejstring for mentorordningen. Men hun tvivler på resultaternes gyldighed. Hun forklarer problemstillingen således:

»Der er blevet lavet den ene mentorordning efter den anden. Jeg har snakket med rigtig mange, som synes, det fungerer fantastisk godt. Men jeg har bare haft svært ved at få øje på det. Jeg har lavet forskellige undersøgelser. Ingen forskning viser, at mentorordninger i det lange løb fastholder den unge i uddannelse.«

Birte Kaiser mener, at vi kan nå langt med et andet slags studiemiljø: »I stedet for at ekskludere den enkelte i et studiemiljø med mentorforløb, skal man inkludere alle i et forudsigeligt forløb med tolærerordning. Vi skal huske, at de skal ud at virke på en arbejdsplads. Vi vil ikke nå alle, men vi vil opnå mindre frafald.«

En politisk løgn

Uenigheden om effekten af mentorordningerne er stor. Det forholder sig anderledes med Undervisningsministeriets mål, at 95 procent af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Om man spørger eksperten, lærermentoren eller uddannelseschefen er svaret entydigt: Der er umuligt at nå målet. Birte Kaiser kalder det en politisk løgn, mens lærermentor Sussie Jensen fra Aarhus Tech mener, at det bliver mere end svært at nå. Der er også bred enighed om, at erhvervsskolerne skal løfte en nærmest umulig opgave. Der er for mange svage og marginaliserede unge, som starter på en erhvervsskole. Unge, som uanset studiemiljø ikke kan gennemføre en uddannelse.

Frafaldet er i dag på 35 procent på erhvervsskolerne. Det vil sige, at mange unge ikke får en ungdomsuddannelse. Det får flere til at råbe vagt i gevær. Arbejdernes Erhvervsråd kalder det en katastrofe og skriver på deres egen hjemmeside den 2. august 2011: »Hvis ikke de unges uddannelsesniveau øges markant og hurtigt, risikerer vi at få lagt en alvorlig bremse på den økonomiske vækst og velstandsudvikling i Danmark, fordi der kommer til at mangle uddannet arbejdskraft.«

Tallene taler stadig deres tydelige sprog. 1 ud af 3, som starter på en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke. Det giver problemer. Erhvervsskolerne har et problem med at fastholde eleverne. Politikerne har et problem med at nå 2015 målet. Erhvervslivets problem er mangel på uddannet arbejdskraft. Mange unge har et problem, da de mangler en uddannelse.

Om studiemiljø er løsningen, må tiden vise. Hverken Bertel Haarder eller den nuværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen har ønsket at udtale sig.