Tranbjergs skolehistorie er blevet et højdepunkt rigere. Den 23. juni 2014 vil i fremtiden blive husket for dagen, hvor planer blev til virkelighed, og hvor Tranbjerg by og skoler smeltede sammen. Flyttedagen blev fejret af glade elever, og giver tro på fremtiden(se og hør eleverne synge under artiklen).
Tekst og foto: Martin Østersø
Så skete det!
Tranbjergskolen er blevet én skole med alle byens indskolingselever på Kirketorvet og alle de store på Grønløkke Allé. I alt næsten 1100 elever. Dermed har de sidste to års fusionsplanlægning nået et foreløbigt klimaks.
Siden 1976 har Tranbjerg by været delt i to. Dengang blev Grønløkkeskolen bygget, da Tranbjerg skole ikke længere kunne følge med i forhold til byens befolkningstilvækst og stigende børnetal. For slyngveninderne Molly og Sandy i 2. b og 2.d ser den nye skolefremtid fantastisk ud.
“Vi har været veninder, siden vi var 2 år gamle, men vi har altid gået på hver vores skole i Tranbjerg. Fra i dag kan vi være meget mere sammen, og det er så fedt,” griner begge piger.
Ekspertise og flere muligheder
For elever, forældre og personale er skolesammenlægningen en stor forandring, og sammen med skolereformen har de sidste måneders arbejde krævet lidt ekstra af alle parter. Gevinsten af forarbejdet venter ifølge skoleleder, Stefan Møller Christiansen, på den anden side af sommerferien, og i årene der kommer.
“Det bliver stort det her. Vi skaber et nyt fundament, hvor vi samler ekspertisen på de to matrikler. Alle lærere og pædagoger med viden om enten de små eller store elever er nu samlet, hvilket giver en kæmpe ballast, som skal udnyttes til gavn for eleverne, både fagligt og socialt. Med fusionen skaber vi også muligheden for flere venskaber blandt børnene, og venskaber binder byen sammen. Så alt i alt tror jeg på, at det her er startskuddet til noget stort for byen og for Tranbjergskolen.
Dejligt og lidt trist
To og to og hånd i hånd gik alle indskolingseleverne fra Grønløkke Allé til deres nye matrikel på Kirketorvet, hvor de blev forenet med deres nye skolekammerater i den store sal.
Forventningens glæde blandt både værter og de nye permanente gæster var ikke til at tage fejl af. Samtidig kan det være trist at sige farvel til det gamle, men så er det rart, at det nye starter godt:
“Det er både trist og dejligt. Trist at sige farvel til min skole, men dejligt at møde nye venner. Jeg har allerede mødt en, og vi har allerede givet hinanden et håndtryk – jeg kan bare ikke huske, hvad han hedder,” siger Mads fra 1.b.